Methode til at Skjære Bogtrykker Bogstaver
og Stempler i Træsnit

Begynnelsen av kapittel 3, «Methode til at Skjære Bogtrykker Bogstaver og Stempler i Træsnit» i John Hansen Budalsplads’ «Kunst Forskrivter Fra 1828». Kapittel-tittelen er skrevet med latinsk skrift, hovedteksten med gotisk skrift. Norge var på denne tida splittet mellom de to skrifttradisjonene, og Budalsplads skar dem begge. Fotografert av Torbjørn Eng.

Til dette Arbejde udfordres særdeles fast Træe, de bedste Træesorter dertil er: Æble- Pære og Buxbomtræe. Til grove Trykke kan ogsaa bruges Hjemvoxet Træe, som Birk- og Elletræe.

Naar det bestemte Træe er tilhøvlet efter den Figur som det skal have og som sædvanligst fiirkantet, /:saa det og nødvendigt maae være alt som skal komme i Bogtrykker Pressen:/ saa tilskjæres et stykke Papir af samme størrelse og Figur, ogsaa kan Papiiret først tillaves, og det ofte beqvemmere. Paa dette Papiir drages linier saa mange som behøves, med en Blyant, for hver Bogstavlinie, for at faae alle Bogstaver lige høje. Samme Linier drages og paa Træplanen, som de skal skjæres paa. Dette Papiir lægges paa et andet papir som er overgnidet med Talg og Soed. Derpaa skrives Bogstaverne som skal skjæres med en fiin og haard Blyant, og skrivten sees paa begge sider af Papiiret.

Anm. Tegningen kan ogsaa gjøres paa Gjennemsigtig papiir, fornemmelig om der skal Skjæres Stempler efter andres Tegning, da det Gjennemsigtige papiir lægges ovenpaa den forrige Tegning, og derpaa Tegnes med Blyant. Det Gjennemsigtige Papiir gjøres saaledes:

Man tager meget glat og tyndt papiir, og mætter det med en Blanding, som tillaves af 2 Dele Nødollie og 1 Deel Terpentinollie. Bordet belægges først med et Stykke stort Pap, et Ark Papiir derovenpaa, og ovenpaa samme 2 Ark af det, som man vil præparere. Den ene Flade af det ene Ark overstryges nu med en Svamp, som er bleven dyppet i ovenmeldte ollie, og da denne trænger fastig igjennem, saa er dette tilstrækkelig til begge ark. Ligesaa behandler man flere Ark, og tilsidst bedækker man dem alle med et Stykke stærkt Pap, som man lægger nogen Vægt paa, og lader dem ligge deerunder nogle Dage. Naar man troer at Papiiret er tørt, tager man det ud af Pressen, som snart skeer, da begge Olier ere meget tørrende.

Med dette saaledes tillavede Papiir kan man eftertegne og aftrække alle Slags Figurer, da dette er ganske gjennemsigtigt, saa at alle Trækkene i Tegningerne skinne igjennem, og viises tillige paa begge Sider.

Nu lægges det Tegnede Papiir paa det tillavede Træe, og den Bagvendte Side vendes op, og fæster det med nogle smaae Søm, stik saa alle Træk i Bogstaverne eller Tegningen, med en liden Syl. Det nøjeste og fineste som muligt. Er det sammensatte Ord som skal skjæres, saa kan man fløtte Papiiret lidt frem og tilbake efter Linien, dersom dette skulle findes nogle Fejl i Paategningen, ved enten at sætte Bogstaverne somme Steder for nær sammen, og atter andre forlangt imellem dem. /:Her kan Linierne paa Træet være til nytte. Enkelte Bogstaver, som alle skal have lige stort Rum, afmaales med Passer, ved paategningen paa Papiiret.

Naar dette er skeed, saa Tegnes paa Træet med en Blyant efter de stukne Bogstaver, og haver Papiirtegningen stedse for sig, for at eftersee om Bogstaverne have nogle Fejl som kan rettes.

A.n.m. For fuldkommen godt at bedømme Bogstaverne, opstiller man Tegningen imod et Spejl, derved bliver de ret vendt, hvorved man bedre kan bedømme dem. NB: Det forstaar sig at man da allene haver hullene at see efter.

Derimot kan en Tegning som meget nøje skal efterlignes, selve Tegningen sættes imod Speilet imedens Bogstaverne Stikkes; thi derved bliver begge Tegningerne Bagvendte, og da kan man allerbedst see om den tegnede ligner den, som den skal ligne.

For at alle Bogstaverne kan helde ligemeget, kan ogsaa drages nogen fine Blyantlinier langs efter Bogstaverne, efter dertil indrettede Vinkeler, saasom: perpendiculair staaende Bogstaver, sættes efter Retvinkel. o.s.v.

Nu begyndes med at Skjære, og for hver Bogstav man begynder, maae den Tegnede sees i et Spejl, om den haver nogen Fejl som kan rettes. Omkring hver Bogstav skjæres da trende Gange. 1. Skjæres paa begge Sider omkring, saaledes at Bogstavernes Udsnit bliver staaende imellem, og lidet paa skraae, saaledes at Bogstaverne bliver lidet grovere i Roden end yderst i Kanten. 2de Gang i en Modsat Stilling for at tage en liden Spaan af; men denne Spaan maae ikke tages tykkere - end den falder strax bort af sig selv. 3die Gang skjæres ligesom den første.

A.n.m. Førend man begynder at skjære Bogstaver, kan man ogsaa besee den i Speilet.

BUXBOMTRÆE
(Buxus sempervirens)
I dag buksbom. Hardfør, eviggrønn, seintvoksende busk. Informasjon fra internett: «Buxbom har et mycket kompakt och tungt, mörkgult virke så tungt at det sjunker i vatten. Trädslaget ansågs bl.a. ge det bästa virket för trägravyr.» «Populær blant møbelsnekkere, treskjærere og dreiere fordi den er kompakt og hard.»

ELLETRÆE
(Alnus glutinosa)
I dag svartor. Storvokst tre, vokser på Østlandet opp til 660 moh. og langs kysten til Nord-Trøndelag. Informasjon fra internett: «Svartor brukes til møbler.» «Or er brukt til dreiing, modelltre, blindtre i møbler og kryssfiner.» «Virket hos svartor er rødlig og nyttes til møbler og innredninger. Det kalles for 'Nordens mahogny'. Tidligere ble virket nyttet til så forskjellige ting som tresko og klangbunn i hardingfeler.» (Gråor derimot er løs.) - Ifølge en lokal kilde vokser svartor i Budalen.

Derefter borttages Grunden, som er det Besværligste Arbejde og tillige meget Vanskeligst; thi ved det allermindste stykke som tilfældig kunne falde af eller borttages, af de ophøjede Bogstaver, er det hele Arbejde omsonst.*

Naar nu den hele Grund er indhullet eller borttaget, afsliibes Bogstaverne med et fladt stykke Pimpesteen og Ollie, som siden nøyere skal beskrives. Bliver de meget slæt kan det ogsaa gaae an, at afhøvle det hele lidet fiint. Dog er det bedst første Gang at skjære dem saa fine at man ikke mere aftager, end blot glatter dem. Derefter prøves de paa følgende Maade: man tager den hvide Svamp som voxer paa gammelt Raadent Birketræe, tørrer den, skaver en flad Plan deraf og tykker (!) Bogstaver derpaa, derved kommer de smaa Fejl meget nøje tilsyne. Dette Arbejde gjentagaes flere Gange ved vexelviis at aftrykke og rettes indtil de bliver som man ønsker. Tilsidst kan ogsaa nogle faa Exempler aftrykkes paa den rette Maade paa papiir og siden rettes.

A.n.m. Om man ikke kan faae dem aftrykte, betydes: at de meget fine Streeg som gaae ud til de tomme Rum maa være lidet lavere end selve Bogstaverne, ellers bliver de for grove.

For at Træet kan blive beqvemmere til at Skjæres, kan det overstryges med Linollie. Haardt Træe med raae Ollie, naar Bogstaverne ere skaaret, men Grunden ikke borttaget, Blødt Træe derimod med fiin kogt Ollie, naar Grunden er borttaget, eller og bedre med Bernsteens eller Kopalfernis. Ved saaledes at tilberede Træet faaer det en jævnere Concistenz, og finere og lettere at skjæres, men verre at see de meget fine Træk, ved det at Træet af Ollien bliver ligesom halvgjennomsigtigt.

Publisert første gang 2006-05-14
Sist oppdatert 2006-08-15

Til artikkelen om John Hansen Budalsplads

Tilbake til hovedsiden