Typografi i Norge

KILDER TIL NORSK GRAFISK HISTORIE

Norsk boktrykk på verdensutstillingen i Paris 1900
Denne artikkelen fra Morgenbladet 2. mars 1900 gir et bilde av det ypperste innen norsk boktrykk ved århundreskiftet. Artikkelforfatteren setter framgangen han observerer i et historisk relieff.

Bogtrykkernes udstilling

Af Dr. Hans Reusch

Det fortælles, at de første Træsnit hos os blev skaarne af Schübeler, som senere blev botanisk Professor, for Asbjørnsens «Naturhistorie for Ungdommen», 1ste Del, der udkom i 1838. Schübeler skar i Pæretre, saaledes som de gamle Træskjærere pleide at gjøre før dette Aarhundredes Begyndelse.

Dette om Schübeler som vor første Xylograf er en Tradition, og det kan vel være at den er urigtig, som Traditioner pleier at være; interessant vilde det være, om nogen vilde tage sig for at undersøge dette nøiere.

En av mange tresnitt (trolig mer korrekt: trestikk/xylografi) i Peder Christian Asbjørnsens Naturhistorie for Ungdommen, Christiania 1838, omtalt i artikkelen. Trykt hos Guldberg & Dzwonkowski i Christiania. Ill.: Nasjonalbiblioteket.

Vel var Norge det sidste europæiske Land, endog efter Island, hvor Bogtrykkerkunsten blev indført; men at Træskjærerkunsten først skulde være indført her i Slutten af Trediveaarene, synes dog lidet troligt; man har dog vist skaaret, i det mindste Haner i ABCerne, forud.¹

Videre frem igjennem Tiderne vare Søborg indtil ud i Syttiaarene omtrent vor eneste Xylograf.² Han var en paalidelig Haandverker, men hans Arbeider, der fylder Aargang efter Aargang af «Skillingsmagazinet» og har fornøiet et Par Generationer, er unegtelig særdeles tarvelige.

Alle Bogmennesker, der husker paa, hvilket høist beskedent Standpunkt Bogkunsten har indtaget indtil det sidste, vil fornøie sig, naar de gaar ned i Haandverks- og Industriforeningen, hvor tre af vore største Bogtrykkerier i disse Dage har udstillet sine for Pariserudstillingen bestemte Arbeider.³ Fremskridtene er overordentlige. En av Aarsagerne til, at vi ogsaa er komne med, maa sikkerlig søges deri, at Danmark, hvis Bogkunst hører til Europas høieste, sender os den ene smukke Bog efter den anden. Denne Paavirkning har utvivlsomt i høi Grad udviklet vort Publikums Smag og Fordringer.

Af de udstillende Bogtrykkerier er Fabritius’s det eneste, hvis Tradition gaar langt tilbage i Tiden. Det havde derfor været ønskeligt, om dette Trykkeri ogsaa havde udstillet nogle af sine ældre Ting. I tidligere mere tarvelige Tider kunde der nemlig ogsaa blive udført enkelte nette og smagfulde Arbeider. Jeg har til Exempel for mig den første Udgave af «Jødinden». Elleve blomstrende Tornekviste. Af Henrik Wergeland. Christiania. Trykt hos W. C. Fabritius 1844. Det lille Hefte i grønt Omslag er særdeles tiltalende og prydeligt. Paa Tittelbladet staar det græske Ord for Kjærlighed, omgivet af en Blomsterkrans og tre Stjerner, og bag paa Omslaget er der en Lyre. Arrangementet er kanske lidt naivt sammensat af det forhaandenværende Bogtrykkerimateriale; men det er virkelig smagfuldt, og det er høist sandsynligt, at den store Digter har havt Indflydelse paa det Udstyr, hans Verk har faaet.

Hans Reusch omtaler omslaget på Fabritius’ 1844-års trykk av Henrik Wergelands Jødinden (til venstre). Hans beskrivelse av tittelsiden er identisk med Nissens 1847-utgave (til høyre). Begge disse er hentet fra Ernst Bjerkes Bibliotheca Wergelandiana (2020).

Som Leder af Fabritius’s Trykkeri har i en Række af Aar virket en Tysker, Hr. Scheibler, der nu ganske har indforlivet sig i vore Forhold. Han anerkjendes for at være en af vore mest indsigtsfulde Bogtrykkere og har havt særdeles Indflydelse paa sit Fags Udvikling hertillands; han har ogsaa optraadt som en dygtig Forfatter om Forhold vedrørende Bogtrykkerspørgsmaal.⁴

I Fabritius’s Montre vil man vel især fæste sig ved de talrige Akcidensarbeider. Hermed forstaar Bogtrykkerne alslags Smaatryk som Regninger, Spisekart, Avertissementsbøger osv. Den, der har lagt Mærke til saadanne Tings Udseende, vil have iagttaget, at Udstyrets Stil vexler gjennem Aarene. Nu hersker den saakaldte «frie Stil». Ornamenterne er spinkle Linier og Kruseduller af mangfoldig Slags, der i det Uendelige kan sammensættes til forskjellige Mønstre. I adskillige Aar forud gik Bogtrykkernes Bestræbelser ud paa at efterligne de gamle Renaissancemestere, indtil denne nye Fin-de-siècle-Stil, der er noget aldeles karakteristisk for vor Tids Bogtrykkerkunst, feiede det Gamle bort.

Man bør sætte Pris paa dette Nye; men samtidig er det her som ellers, naar noget bliver Mode; der opstaar tankeløs Efterligning og Overlæsselse, og ved denne Kunstgren ligger Faren for at tage med unødigt Krimskrams særdeles nær. «Heller for lidet end for meget», bør her være Regelen, og man kan ogsaa ønske, at vore Bogtrykkere ikke saa meget, som de gjør, vil følge tysk Smag med tysk Materiel.⁵

Et eksempel på «den frie stil», som Reusch kommenterer over. Stilen nøt høy anerkjennelse på 1890-tallet, da den ble anvendt for de bedre aksidenstrykkene, men skulle siden bli fordømt som overlesset og rotete. Dette jul- og nyttårskortet ble trykt i Fabritius og inngikk i den internasjonale bytteordningen Printers’ International Specimen Exchange 1898. Bidraget ble sendt inn av Hermann Scheibler. Hentet fra Eng: Da typografien ville være kunst (2021).

Baade hos Fabritius og de andre Udstillere vil man finde interessante Arbeider i denne nye Stil; Fabritius har de fleste Blade. Hos ham er der ogsaa udstillet fortræffelig Illustrationstryk og almindelig Bogtryk. Hvad disse Ting angaar, staar vel forresten der de tre Firmaer omtrent lige høit. I Aktietrykkeriets⁶ Udstilling fæster man sig vel fornemlig ved Firmaets fuldkomne Prøver paa Farvetryk.⁷

Til venstre tittelsiden til Universitetets festskrift til Kong Oscar (1897) som er nevnt i teksten. Dette i sin tid høyt anerkjente arbeidet ble utarbeidet av typografen Max Rich. Kirste, og tittelsiden er trykt med hele sju farger. Dette avbildede trykket er ikke fra boka selv, men er markedsføring for Centraltrykkeriet. Nederst står informasjon om trykkeriet og om Kirste. Hentet fra min bok Da typografien ville være kunst. –Til høyre inngangssiden til en av artiklene i den samme boka, der det dekorative utstyret er tegnet av kunstneren Thoralf Holmboe. Ill.: Nasjonalbiblioteket.

Centraltrykkeriet frembyder den mest interessante Udstilling. Man ser der bl. A. tre Luxustryk, som staar paa Høide med, hva Nutiden overhovedet kan yde. For det første er der Hans Majestæt Kongens norske Digte og Prosastykker, dedicerede til Dronningen. Denne Bog er trykt paa elfenbenfarvet, glat «Papir fra de keiserlige Papirfabriker i Tokio,» tykt og stærkt saa det kan trodse Aarhundreder. Den anden Bog er Kongl. Fuldmægtig Boecks Festskrift i Anledning af Kongens Jubilæum; den tredie er Universitetets Festskrift ved samme Leilighed.⁸ Af denne sidste Bog blev der trykt et Par Exemplarer paa extra tykt Papir. Et af disse er udstillet. Dette Pragtverk er, som det sømmer sig et Pragtverk, tungt som en Kanonkugle og kunde vist gjøre god Virkning i Boerkrigen, om Cronje⁹ havde havt det blandt sin Ammunition. Maleren Holmboe har medvirket ved Udstyret af denne Bog, hvor der til de lærde Afhandlinger, der udgjør Indholdet, er kommet til Anvendelse en hel Del arter Sats.

Reusch lot seg begeistre av aksidensarbeider fra Centraltrykkeriet med sterkt fargede motiver i bondestil, tegnet av Hr. Kleiser. Jeg gjetter på at det kan være dekor i samme stil som den som er brukt på disse to nyttårskortene, som er utført av og for Centraltrykkeriets dyktige typograf Max Rich. Kirste for årene 1900 og 1901. Min vurdering er at Lorentz Kleiser med stor sannsynlighet har tegnet denne dekoren, som det så er laget klisjeer av. Les mer om den hittil ukjente Kleiser i noteapparatet. De to kortene er hentet fra min bok Da typografien ville være kunst, der et par andre lignende objekter fra Centraltrykkeriet også er vist.

Blandt Centraltrykkeriets Akcidentsarbeider er der nogle stærkt farvede i «norsk Stil.» En ung Kunstner, Hr. Kleiser, har benyttet Motiver fra norske Bondearbeider og virkelig frembragt noget, der inden Bogtrykkerkunsten er originalt.¹⁰ Antagelig vil disse Ting være det, som i Paris kommer til at tiltrække sig størst Opmærksomhed, og om end det, som foreligger, rimeligvis ikke i sin Helhed vil beundres, saa er dog saameget godtgjort, at vi i vore hjemlige Traditioner kan søge Udgangspunkter for noget, der kan betegnes som spesielt norsk.

Kunstnere med Opfindsomhed maa, om det skal blive til noget, samvirke med Haandverket, at det ikke skal gaa som med vor Træskjærerkunst. Den støttede sig paa den gamle og vakte Opsigt paa de første Verdensudstillinger. Men paa de følgende kom man bare med det samme opigjen, og Folk blev simpelthen lei av den.

Til venstre et for sin tid tidlig eksempel på reproduksjon av original i farger, trykt i farger i boktrykkpresse. Det er et maleri av Bergen fra Fløyfjellet av Gerhard Munthe, og er hentet fra Centraltrykkeriets Norge i det nittende Aarhundrede, bind 2 (1900). Det er trolig det samme maleriet som Reusch lenger ned i teksten kaller «Bergen i Aftenbelysning». Ill.: Nasjonalbiblioteket. – Til høyre et eksempel på fargetrykkene fra Aktie-Bogtrykkeriet, nevnt over – det er tittelsiden til trykkeriets skriftprøve fra 1897. Aktie-Bogtrykkeriet het tidligere Det Mallingske Bogtrykkeri. Etter perioden 1896–ca. 1904 som Aktie-Bogtrykkeriet, gikk det tilbake til sitt tidligere navn. Hentet fra min bok Da typografien ville være kunst.

Centraltrykkeriet udstiller endvidere et Par Farvetryk for det nye Verk «Norge i det 19de Aarhundrede».¹¹ Pladerne dertil er gjorte i Tyskland; men Trykningen, som er en meget vanskelig Sag, er udført her. Navnlig er der en Gjengivelse efter en Akvarel af Munthe, «Bergen i Aftenbelysning», som er ypperlig. Det er aldeles forbausende, at et saadant Arbeide er kommet af den almindelige Bogtrykkerpresse.¹² Ved at holde dette sammen med de sakkels smaa Pattedyrfigurer, som Schübeler i 1838 skar i Pæretre, faar man først rigtig et Indtryk af, at «om vi kommer sent, saa kommer vi godt».

NOTER
1. For eksempel er Billed-ABC for gode Børn (1815), trykt i Sivert Aarflots trykkeri på Egset ved Volda i 1815, rikt illustrert med illustrasjoner skåret lokalt.
2. Reusch overser blant annet de mellom fem og ti xylografene i Christiania omkring år 1850, som bl.a. skar et stort antall illustrasjoner for Arbeider-Foreningernes Blad 1850–1854.
3. Dette handler om Verdensutstillingen i Paris 1900. De tre trykkeriene Fabritius, Centraltrykkeriet og Aktiebogtrykkeriet som deltok fra Norge fikk alle gullmedalje for sine utstilte produkter.
4. Hermann Scheibler slo seg ned i Christiania i 1878 og arbeidet seg fram til å bli disponent i Fabritius. Han ble seinere trykkeriets eneeier. Scheibler hadde en stor produksjon av fagbøker. Se min bok Da typografien ville være kunst for mer om Scheibler og hans forfatterskap.
5. For en analyse av denne stilretningen, se min bok Da typografien ville være kunst. Reusch’ innsiktsfulle observasjoner av den frie stilretning (Die freie Richtung) var ukjent for meg da jeg skrev boka, men han hadde fortjent å bli sitert i den. Han knyttet stilen til andre kulturuttrykk i tida før århundreskiftet (disse er ofte kalt «fin-de-siècle», altså slutten-av-århundret), men han så faren for at dette grafiske uttrykket ble overdrevet.
6. Reusch skriver «Aktietrykkeriet», men det korrekte navnet var «Aktie-Bogtrykkeriet». Det framgår også av den norske katalogen til Paris-utstillingen (La Norvège : à l’exposition universelle de 1900 à Paris : Catalogue spécial). Reusch var ikke alene om kalle trykkeriet rett og slett «Aktietrykkeriet».
7. Mot slutten av 1800-tallet var det en rivende utvikling innen teknikkene for fargetrykk i boktrykkpressa. Det var økt bruk av dekorfarger, både to, tre og enda flere tilleggsfarger. Samtidig kom oppfinnelsene som gjorde det mulig å reprodusere fargeoriginaler ved hjelp av fotografiske teknikker og trykke dem med tre eller flere farger. Dette er beskrevet i min bok Da typografien ville være kunst (side 44, 87–88 og 121–122.
8. Den første av disse tre bøkene har jeg ikke klart å identifisere. Den andre er Thorvald Boeck: Beretning om Hans Majestæt Kong Oscar IIs Regjeringsjubilæum i Norge 1897. Den tredje er avbildet over.
9. Pieter Arnoldus Cronjé var general for boerne i kampen mot Storbritannia i Boerkrigen i Sør-Afrika 1899–1902.
10. Lorentz Kleiser (1879–1963) ble født i USA av norske foreldre og reiste som barn tilbake til Norge. Han studerte i Oslo, München og Paris før han returnerte til USA og der ble en kjent kunstner og designer av håndvevde tepper. Les mer om Kleisers tekstilkunst i siste avsnitt i denne artikkelen fra University of Missouri. Hans lille bidrag til norsk bokkunst har ikke vært kjent i nyere tid før denne gjenpubliseringen av Reusch’ artikkel.
11. Hans Reusch anmeldte dette verket et par måneder etter, i artikkelen «Om Udstyret af ‘Norge i det nittende Aarhundrede’» (Morgenbladet 1. mai 1900, morgennummeret (nr. 283).
12. Årsaken til at slike fargetrykk fra boktrykkpressa var forbausende for den tids mennesker, var at gjengivelser av fargeoriginaler i trykk hittil hadde kun latt seg utføre som litografi.

IN ENGLISH
The Norwegian geologist Hans Reusch (1852–1922) was a dedicated collector of books, and had considerable knowledge in the field. In this article he judges the books and other printed material from three Norwegian printing houses, which were to be exhibited at the 1900 Paris Exposition. He starts and ends his article by comparing the exhibited well-produced objects with the low level of the Norwegian printing industry in the first half of the century. It is of some interest that the article mentions the (in Norway) unknown Norwegian-American artist Lorentz Kleiser, who as a young man made a small contribution to Norwegian graphic design.

Til samlesida «Kilder til norsk grafisk historie».
Til inngangssida.

Først publisert 16.3.2024
Sist revidert 29.3.2024

TYPOGRAFI I NORGE har siden år 2000 kastet lys over norsk grafisk historie, samt tilbudt materiale av interesse for dyrkere av skrift og typografi. Det legges sporadisk ut nytt stoff. THESE PAGES have since year 2000 been dedicated to exploring Norwegian printing history, as well as typefaces and typography in general. Most articles have an English summary at the end. ANSVARLIG for disse sidene er typograf og bibliotekar Torbjørn Eng. Kommentarer mottas med takk!